Sunds Begravelse

I 2009 etablerede vi Sunds Begravelse på Sunds Hovedgade i ” den gamle slagterbutik ” som den hedder i folkemunde. Der har vi bl.a. et samtalerum, hvor vi har mulighed for at mødes til samtale i forbindelse med dødsfald eller til andet du kunne have brug for at vende med en bedemand. Vi hjælper f.eks. gerne med at udfylde ”Min sidste vilje”. I alle tilfælde kommer vi også gerne ud til dig/jer.

Vi har et godt kendskab til både Sunds, men også kirkerne og kirkegårdene omkring Sunds. Vi kører gerne til både Herning, Tjørring, Ilskov, Simmelkær, Sinding, Ørre og andre sogne i området.

Sunds kirke renoverede i 2023 kapellet ved kirken og i den forbindelse etableredes 4 kølepladser i kapellet. Det betyder, at der nu er gode muligheder for at opbevare kister i kapellet året rundt, i stedet for at skulle have dem stående i andre kapeller især om sommeren.

Kapellet i Sunds kan også benyttes af de omkringliggende mindre sogne, som enten ikke selv har kapel eller ikke har kølemulighed i kapellet.